Vi har altid elsket vores børns børnehave og som de åbne forældre vi er, faldt vi altid i god jord sammen med pædagogerne. Der har altid været et godt samarbejde og forståelse især da jeg pludselig blev indlagt og vi havde forskellige til at hente vores dreng i børnehaven.
Vi har aldrig været i tvivl om, at vores dreng var ganske speciel. Fra helt lille fik han Night terror og har op igennem 4 år lidt af mareridt hver nat. Vi har nok sammenlagt 10 nætter uden anfald på 4 år.
Det sidste halve år, har han vist særlige tegn som har gjort os opmærksom på, at han må være hsp.
Vi har haft han til læge som mente han var en dreng med stort D. Hun så ham i 10 min.. Der er jo selvfølgelig også mere end hvad vi havde observeret på 4 år.. Eller? Utrolig som fagfolk kan virke så uforstående!
Hun kunne ikke hjælpe og en henvisning til PPR kunne der ikke være tale om.
Panden mod en mur - igen..
Vi indkaldte til møde i børnehaven hvor lederen og kontaktpersonen til vores dreng var til stede. Jeg fremlagde at vi var helt sikker på at han var hsp og derfor havde brug for mere støtte og ro i hverdagen.
Før jeg vidste af det, er han sat på et kompetence team hvor fagfolk skal vurderer ham. Dejligt , hvis det nu bare var fordi de havde mødt ham, observeret ham. Men nej, de skal bedømme ud fra hvad der er skrevet ned på et stykke papir.
Jeg har valgt , mens jeg går på barsel med lillebror, at hive ham hjem omkring middagstid hver dag så han kan komme hjem og få en puster. Sådan har det været i 3 uger efterhånden. Anfaldene er faldet fra 1-2 hver nat til 2-3 stykker på 21 dage !
Utroligt hvad ro, støtte og afslapning kan gøre ved en lille frustreret dreng på 4 år.
Jeg er så glad for min beslutning omkring hans puster hver dag og så stolt af han at han kan finde ud af det.
Vi har fået en anden dreng der får søvn - rigtig søvn uden afbrydelser.
Den 23. oktober skal kompetence teamet holde møde og jeg er spændt på hvad de kommer frem til når nu en " lille pause " kan gøre SÅ meget for ham :-)
Malene - mor til Elias 4 år.